Workshops : Jeg tager ud og laver workshops for større grupper ; kor, musikhold, efterskoler, højskoler m.fl. Disse workshops vil som regel tage udgangspunkt i et teoretisk oplæg, hvorunder vi også arbejder praktisk med forskellige sangtekniske emner. Derefter kan vi arbejde konkret med en sang, som du medbringer. Alle vil få tilbudt en solosession. Du kan synge til medbragt CD eller medbringe noder til pianist. Disse workshops kan fx vare 2x2 eller 3x3 timer. Du bestemmer. Måske du vil vægte det praktiske frem for det teoretiske oplæg. Vi kan også lave et forløb over fx 4 gange eller mere. Pris efter aftale. Mindre grupper : Jeg hjælper også mindre grupper, der ønsker vokal hjælp. Det kan fx være sangere i et band, hvor koret behøver lidt assistance. Eller måske I er et par stykker, der gerne vil gå til sang sammen over et længere forløb. Coach på musical-/teaterforestilling : Via min tilknytning til Århus Teater har jeg udviklet mig til en erfaren coach på teater- og musikforestillinger. Denne undervisningsform vil som regel være en blanding af solo- og gruppe undervisning. Kontakt mig venligst, hvis jeg ikke har formuleret netop dit behov for sangundervisning.